Kongehøjens Børnehus – Om os

Kongehøjens Børnehus er en selvejende institution under Foreningen De Danske Børneinstitutioner (FDDB) og består af de to tidligere institutioner Kongehøjens Børnehave og Vuggestuen Fjordløkken.

Med sammenlægningen i 2026 samler vi det bedste fra begge steder i ét fælles børnehus med stærke pædagogiske miljøer og en anerkendende, tryg og nærværende hverdag for børnene.

Et børnehus med rødder i to stærke kulturer

Kongehøjens Børnehus udspringer af mange års pædagogisk tradition og erfaring fra både Kongehøjens Børnehave og Vuggestuen Fjordløkken. Vi værdsætter de kvaliteter, som hvert hus har stået for, og derfor er det et centralt fokus for os at skabe genkendelighed, stabilitet og tryghed for børn og familier i hele overgangsprocessen. Alt, hvad der giver mening for børnene, bevares og videreføres – mens nye fællesskaber skabes med omtanke og respekt.

Vores rammer - Et moderne børnehus skabt til leg, læring og fællesskab

Med vores nye byggeri får Kongehøjens Børnehus helt nye, lyse og tidssvarende rammer, der er skabt specifikt til børn i alderen 0–6 år. Huset er indrettet med fleksible læringsmiljøer, tydelige zoner og rum, der understøtter både nærvær, fordybelse, leg, bevægelse og fællesskab.

De fysiske rammer rummer blandt andet:

  • trygge og overskuelige basisrum til både vuggestue- og børnehavebørn
  • fællesområder, hvor børn på tværs af alder kan mødes i små og store fællesskaber
  • sal, puderum og fællesrum
  • moderne personalefaciliteter, der understøtter faglighed og samarbejde
  • en stor, nyanlagt legeplads med motoriske, sanselige og naturinspirerede miljøer
  • direkte adgang til uderum fra alle grupper

Huset ligger i et område med gode stisystemer og let adgang til naturen, hvilket gør det oplagt fortsat at arbejde med udeliv, naturpædagogik og små hverdagsudflugter.

Et fællesskab med plads til alle

I Kongehøjens Børnehus møder vi mange forskellige børn og familier med forskellige sociale, kulturelle og etniske baggrunde. For os er det afgørende, at alle børn oplever:

  • at høre til,
  • at være en del af et betydningsfuldt fællesskab,
  • og at blive mødt som dem, de er.

Vi arbejder ud fra en anerkendende og respektfuld tilgang, hvor vi beskriver, det ønskede frem for det uønskede. Vores medarbejdere er tydelige, nærværende og omsorgsfulde pædagogiske personaler, der skaber rammerne for leg, læring, fordybelse, glæde og udvikling.

Pædagogik med hjerte og retning

Vi ser hvert barn som noget særligt og samarbejder tæt med forældrene for at skabe sammenhæng og tryghed i barnets hverdag. Vores mål er, at hvert barn udvikler sig til et harmonisk og selvstændigt menneske med et stærkt selvværd og lyst til at lære.

Som selvejende institution under FDDB er vi en del af Aabenraa Kommunes driftsoverenskomst. Det betyder, at:

  • der føres årligt pædagogisk tilsyn,
  • normeringer følger de kommunale standarder,
  • og ledergruppen indgår i både kommunale og FDDB’s egne faglige netværk.

Kom og besøg os - Vi glæder os til at byde jer velkommen

Hvis du ønsker at høre mere om Kongehøjens Børnehus, er du altid velkommen til at kontakte os for at aftale et besøg. Her kan du se vores huse, møde personalet og fornemme den stemning og tryghed, som vi vægter så højt.

Vi glæder os til at byde dig og dit barn velkommen i Kongehøjens Børnehus.